Jeg er, på trods at et par dages "fravær", her på bloggen - ikke stoppet med at blogge.
Der er bare sket så meget andet, som desværre har holdt mig fra at have overskud til denne blog.
Jeg har været en tur på hjerteafdelingen i Hillerød, i forbindelse med at jeg fik et ret så kraftigt angstanfald natten til søndag.
Jeg vågnede ved at jeg ikke kunne få vejret og prøvede derfor at sætte mig lidt op, det hjalp ikke. Jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning og mit voldsomt bankende hjerte - men intet hjalp. Det ender så med at Mikkel vågner, ved at jeg sidder på kanten af sengen og stortuder, mens jeg prøver at få kontrol over min vejrtrækning. Normalt kan han godt tale mig til ro, hvis jeg panikker over noget- men dette var desværre ikke tilfældet denne gang. Mikkel ringer så til vagtlægen, som sender en læge herud. Det skal lige siges at det er så tåget udenfor, at man knap nok kan se ned på parkeringspladsen. Men efter 20 minutter kommer lægen herop, han siger vi nok skal en tur forbi Hillerød Sygehus, da de har en hjerteafdeling. Dette hjælper på ingen måde på min vejrtrækning.
Vi kommer derop, venter en time og jeg får så sat alle mulige elektroder på mit bryst og min side. Efter 3 kvarter kommer lægen ind og siger at mit hjerte ikke fejler noget og at alt ser fint ud. Det beroliger mig lidt, men samtidigt er det nok mere tanken om at der er læger der kan redde mig, hvis der skulle ske noget (altså på sygehuset).
Vi kører hjem og jeg får sovet lidt, har ikke fået det meget bedre i løbet af søndagen. Men tænker at kroppen nok lige skal komme sig over chokket.
Mandag kører Mikkel mig på arbejde (vi arbejder 10 minutter fra hinanden af) og jeg blir ked af det inden jeg går ind på arbejdet - vi aftaler at jeg må ringe hvis der sker noget.
Jeg sidder så ved computeren og da min kollega spørger hvordan jeg har det, bryder jeg fuldstændig sammen. Hun henter så vores leder, som efter min mening dog tror det er en lidt morsom situation jeg er i!! Men siger, at jeg skal gå hjem og få det bedre, da jeg ikke får noget ud af at sidde der og være trist.
Jeg ringer så til Mikkel og siger at jeg er på vej til Frederikssund, samtidigt får jeg skrevet til min mor om min mormor evt. er hjemme så jeg ikke skal være alene.
Min mor ringer mig så op og fortæller at hun har aftalt med min læge at jeg skal en tur forbi ham.
Lægen fortæller mig så at jeg har angstanfald, men at han jo ikke kan fortælle mig hvorfor jeg får dem. Vi snakker en halv times tid, og han råder mig til at søge professionel hjælp. Har aldrig været den store fan af professionel hjælp (læs: psykolog), Jeg har en følelse af, at personen bare vil sidde og tale mig efter munden og sige, hvad den tror jeg vil hører. Men må nok hellere få aftalt en tid med en jo..
Så disse dage har jeg været i Frederikssund hos hhv. min mor, min mormor og min far (om natten hjemme hos Mikkel), jeg er svimmel af helveds til, får små irriterende angstanfald af 5 minutters varighed og ser ikke frem til at skulle afsted på arbejde - især ikke når jeg har det sådan.
Men afsted må jeg, kan ikke være væk i en hel uge. (synes min mor, som var klar til at køre mig på arbejde i mandags efter lægen)
Så det er vel det, som der er sket de sidste par dage.
Anmelder en ny bog i morgen.
Kit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar